Musikken
Rock About Madsen
Dette fantastiske band hylder legenden Johnny Madsen med velspillet rock/blues for fuld udblæsning. Genhør mange af de dejlige klassikere, En at bli som, Færgemanden, Johnny The Blues, Stjernenat, Griseriet på Bounty, Checkpoint Charlie, Udenfor Sæsonen, og ja…… Dem alle sammen !
Det Store Grand Prix Show
Det her bliver en fest, som du IKKE vil gå glip af, for du kan jo synge med på dem alle sammen. For her kommer de grand Prix stjerne du har hørt hele dit liv. Vi er stolte af at få besøg at 2 Eurovision vindere på Resenlund Open Air. Jørgen Olsen & Emmelie de Forrest, der begge har stået sidst tilbage og vundet over alle de andre lande med ”Flying On The Wings Of Love” & ” Only Teardrops”. Søren Poppe vandt det Danske, og fik en flot 2’ plads i Eurovision med ”Der Står Et Billede Af Dig På Mit Bord”, kommer også forbi. OG nu vi er ved at lave Grand Prix Show kommer 80’ernes mest vindende forbi. Kirsten & Søren, er klar med ”Sku du spørg fra Nogen & ”Det Lige Det”, samt ”Ka Du Se Hva Jeg Sagde” . Endnu en vinder Lisa Haavik der vandt i 1986 med ”Du er fuld Af Løgn” er klar til fest, og det er Lonnie Devantier også med ”Hallo Hallo”.
Udover deres egne hits levere de sammen med Benny Boss Band klassikere fra de andre legender fra Dansk Melodigrandprix. Tommy Seebach, Anders Frandsen, Jakob Sveistrup, Abba, Bobbysocks osv. Levere videre denne aften!
Glæd dig til den vildeste syng med fest!
Sømandene
Når Resenlund Open Air åbner parken, ruller Sømændene med!
Efter et hæsblæsende 2024, hvor Sømændene fyldte mange af de danske festivalpladser og spillesteder med fællessang og kærlighed, har Sømændene cementeret deres position som Danmarks måske mest folkekære og medrivende live-orkester! Selvom Sømændene er helt sig selv, og der er plads til både fællesskål, løgn og latin på scenen, har musikken altid været grundlaget og samlingspunktet -og her er alle inviteret!
Med 6 albums og hits som“Drik!”,“Maglemølle”, samt fortolkninger som ”Alt Hvad Hun Ville Var At Danse” og“Lækker”, på samvittigheden ta’r Sømændene altid liiige en sidste på scenen (eller i baren).Så du kan godt forvente at blive revet rundt af Torben Skipperlaks, Masteføreren, Maskinmesteren og de resterende tørstige medlemmer! For som Torben Skipperlaks siger: ”Når vi smelter sammen med publikum, bli’r det ikke smukkere!”
Så glæd dig til et brag af en lummer sommer og en storm af et vådt efterår med Sømændene i 2025! Alle er sømænd!